IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Face Switch

Face Switch er en sjov lille app, der gør det muligt at overføre f.eks øjne, hår og/eller skæg fra et billede til et andet.

Med købeudgaven til 7 kr. er det muligt at bruge billeder fra kamerarullen, og der er meget sjov i at overføre bedstefars velvoksne øjenbryn til den kiksede tante eller fætterens røde hår til kusinen osv osv.

Face Switch koster 7 kr i AppStore

 


Skriv en kommentar

Pinnacle Studio – gratis og god videoredigeringsapp

20120903-212759.jpg

Pinnacle Studio til PC er et meget respekteret og brugt videoredigeringsprogram. Nu er det også kommet i en iPad-version. Og det er tilmed gratis i en begrænset periode.

Hvis du har behov for at lave videoredigering, men ikke har lyst til at betale de 30 kr. for iMovie, er Pinnacle Studio et rigtig godt og gratis alternativ.

Når du åbner appen første gang bliver du spurgt, om du vil tillade Pinnacle Studio adgang til din aktuelle placering. Det er vigtigt at du tillader dette, ellers får du ikke adgang til dine billeder og videoer.

Pinnacle Studio kan hentes her.
Men skynd dig, for jeg ved ikke hvor længe app’en er gratis.

20120903-215523.jpg


Skriv en kommentar

Snapguide

Snapguide: Your Guide to Everything
Snapguide gør det meget nemt selv at producere små ‘podcasts’med video, still-billeder, audio og tekst.

Snapguide er iPad/iPhone-app beregnet til at producere vejledninger, der kan opdeles i trin. Hvert trin kan illustreres med et billede med eller uden tekst, med en videosekvens eller med tekst alene. Snapguide-produktet ligger i skyen, og det kan vises enten i en app på din iPhone/iPad eller i PC’ens browser.

Eksempler på brug kan være: Hvordan finder man rundt, hvordan bruger man en maskine eller hvordan laves hovedretten til festen på lørdag.

Jeg har tænkt mig at bringe app’en ind i sløjd, og få eleverne til at lave guides til de ting de laver.

For mere information: snapguide.com

Snapguide gratis i AppStore


Skriv en kommentar

Prezi – en anderledes PowerPoint

20120329-133617.jpg

Med Prezi kan du lave præsentationer af tekster, billeder, Youtube-videoer, PDFer, tegninger og det hele på en ikke-liniær måde. Hver for sig eller i sammenhæng. Alle elementer kan nemt flyttes, skaleres og roteres. Når man har fået placeret alle sine elementer, kan man lave en sti, som afgør rækkefølgen ved afspilning. Med andre ord, dette er PowerPoint version 2.0.

Læs resten