IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Gratis læringsapps fra Mikroværkstedet

20120901-171304.jpg


Dansende Bogstaver

Kom op af stolen, lav bogstavlydene selv og dans bogstaverne ind!

Dansende Bogstaver giver barnet mulighed for både at træne og lege med bogstaver og på den måde opnå en sikkerhed i bogstavernes form og lyd på dansk. Her kan børnene lytte til, gentage – eller endda danse – bogstavernes lyde. Brug Dansende Bogstaver som en hjælp til at knække læsekoden!

Dansende Bogstaver kan med fordel bruges af børn i undervisning i dansk i indskolingen. Ligeledes er programmet velegnet til børn i førskolen og specialundervisningen.

I skolesammenhæng er det en god idé at bruge Dansende Bogstaver sammen med programmet Lyd og Læserummet fra Mikro Værkstedet, der giver endnu flere muligheder i forhold til leg og læring med bogstavlyde.

Appen er gratis i AppStore

Se Bogstavlyde

Hvor kommer lyden fra? Og hvordan skal tunge og læber bruges til at forme de forskellige bogstavlyde?

Se Bogstavlyde viser ved hjælp af animation, hvordan bogstavernes lyde udtales.

Se Bogstavlyde kan med fordel bruges til undervisning af børn i dansk i indskoling. Ligeledes er programmet velegnet til børn i førskolen og specialundervisningen.

I skolesammenhæng er det en god idé at bruge Se Bogstavlyde sammen med programmet Lyd og Læserummet fra Mikro Værkstedet, der giver endnu flere muligheder i forhold til leg og læring med bogstavlyde.

Appen er gratis i AppStore

20120901-171640.jpg

Reklamer


Skriv en kommentar

Story Wheel

20120822-224947.jpg

“Historiefortælling er et af de vigtigste redskaber for
enhver underviser, fordi det engagerer børn i læring.” *

Story Wheel virker som en rigtig spændende app til dansk- og sprogundervisningen. Jeg kan se app’en blive brugt i dansk i indskolingen, når eleverne skal inspireres til at optage en historie samt i sprogfagene, når eleverne er skal i gang med at bruge det pågældende sprog.

For at starte en historie, drejer du på Story Wheel og lander på et billede. Nu er der 30 sekunder til at optage din del af en historie ud fra dette billede, hvorefter der skal drejes på Story Wheel igen for at få et nyt inspirationsbillede.
Det er muligt at lade op til 4 elever samarbejde om at optage deres del af historien på skift.

App’en er gratis i AppStore.

* Ellis, Brian “Fox” and Stephanie McAndrews. Storytelling Magic Enhancing Childrens Oral Language Reading And Writing. Unknown. Feb 4 2011. www.foxtalesint.com


Skriv en kommentar

Morfo

20120607-104516.jpg

Med Morfo kan du lave billeder af venner, familie, dyr, genstande eller tegninger om til livagtige 3D-figurer. App’en er nem at bruge og en masse sjov og det er muligt at animere et ansigt, definere øjne, næse, mund og ansigtets størrelse og facon. Det er muligt at optage lyd og ansigtet vil bevæge læberne efter den indtalte lyd. Desuden er det muligt at tilføjeen masse mere i form af fortolkning og udtryk, som du optager.

Med indtaling af lyd, bliver Morfo interessant set fra en lærers synspunkt. Eleverne kan f.eks lave en såkaldt avatar, hvor de præsenterer sig selv gennem animeret billede og lyd, i historie kan de animere en kendt person, og i sprogfagene er det jo oplagt at bruge Morfo.

Prøv det og få et billigt grin 🙂

Morfo er gratis i AppStore, men fåes også i en betalingsversion Morfo 3D Face Booth til 6 kr.