IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Mine tabeller

20120804-201043.jpg

Næste del af videndelingsraketten er også indenfor matematik-genren. Mine tabeller er en gratis app, der som navnet antyder, handler om tabeller og tabeltræning.

20120804-201804.jpg

App´en er ganske enkelt opbygget:

Lær tabellerne træner tabellerne fra 1 til 10

Hvilket tal mangler gør det muligt at teste sig selv i tabellerne fra 1 til 10, idet nogle af tallene mangler. Når tabellerne prøves, er der samtidig en dansk stemme som siger tallet.

Spil med tabellerne lærer dig tabellerne gennem spil. Afhængig af hvor hurtigt der svares og om det er rigtige svar, tildeles stjerner.

Tabeloversigten viser tallene fra 1 til 100. Ved tryk på et tal, siges tallet og alle tabellerne hvor tallet fremgår, kommer frem ude i siden.

Indstillinger viser hvor langt der er tilbage for at have gennemført spiltabellen og for at opnå titlen “Master”.

20120804-204018.jpg

Med denne app kan du lade dine elever lære alle de små tabeller fra 1-10, på en sjov og nem måde.

Reklamer


Skriv en kommentar

Regneregler.dk

Sommerferien går mod sin slutning, og derfor er det igen blevet tid til videndeling. Første indlæg er om Regneregler.dk, der ikke længere kun er tilgængelig på nettet, men nu også er kommet som en app til iPhone, der kan hentes gratis i AppStore.
 
Regneregler giver mulighed for at få hjælp til eller opfriske sine matematikkundskaber med en hurtig oversigt over formler og med ”regnemaskiner”, der viser mellemregninger og giver forklaringer. App'en dækker nøjagtig det samme som internetsiden, og kan anbefales bl.a. elever og forældre, da den både kan bruges som opslagsværk og som hjælp med forklaringer til selve udregningerne.

Områder der dækkes:


Skriv en kommentar

Geoboard – sømbræt til matematik

20120621-124034.jpg

Et par elastikker og et sømbræt har længe vist sig at være en effektiv måde at hjælpe eleverne med at opnå forståelse af grundlæggende matematiske principper. De fleste af os har i matematiktimerne, mere eller mindre vellykket, prøvet at lege med elastikker på et sømbræt og forsøge at frembringe de ønskede former og figurer. Jeg kan huske, at jeg selv lavede et sømbræt i sløjdtimerne, men jeg havde desværre ikke været så omhyggelig og præcis, så sømmene sad ikke helt lige og det var tæt på ubrugeligt.

Der findes flere sømbræt-apps i AppStore der kan hjælpe bl.a. selvbyggeren, f.eks. er jeg blevet anbefalet den gratis app Geoboard.

Måske er det lige den app du har manglet i din matematikundervisning.

20120621-104957.jpg


Skriv en kommentar

Motion Math – populære matematik apps

Motion Math er en af de mest populære matematik-serier i AppStore i øjeblikket. Serien består af 4 apps og er blevet downloadet mere end 1 million gange. I serien indgår titlerne Motion Math, Motion Math Zoom, Motion Math: Hungry Fish og Motion Math: Wings, og det er kun Motion Math der koster noget umiddelbart. I de 3 gratis-apps er der mulighed for det såkaldte ‘In-App purchase’.

De 4 apps dækker fra talkending, plus og minus over gange og estimering til decimaler, brøker og procenter.

Firmaet bag er selvsagt tilfredse med deres apps og skriver selv: “Motion Math creates fun mobile learning games that let kids play with numbers. Our engaging game suite helps children master math’s foundations – we turn screen time into learning time!

 


Skriv en kommentar

Taljagt

20120531-221053.jpg

Hvem finder først det rigtige svar på regnestykket?

Taljagt er en app til træning af regnestykker, og det er den første app, hvor man kan spille selv eller med op til 3 andre på samme tid på samme iPad.

Spillet kan indstilles efter spillernes niveau og behov. Vælg fx mellem plus og minus, indstil spillets længde og vælg selv talrækken. Hvis der fx vælges tal fra 0-5, vil regnestykkerne kun indeholde tal fra 0-5.

Indhold
• Vælg mellem plus og minus
• Vælg spiltiden
• Vælg talrækken
• Multiplayer: 1, 2, 3 eller 4 spillere på samme iPad
• Vælg hvilken figur du vil være, inden spillet startes.

Taljagt koster 12 kr. i AppStore

20120531-215849.jpg


Skriv en kommentar

Matematiklinks.dk

Matematiklinks.dk er oprettet af en matematiklærer, som syntes der var stort behov for en samlet oversigt over hvad der findes af gratis materialer på internettet til matematikundervisningen. Med tiden er der blevet samlet flere og flere matematiklinks. Alle med fagdidaktisk omtanke, som hovedpersonen bag selv skriver.

Trods at der er mange matematiklinks samlet på siden, er overblikket fint, da links’ene er inddelt i kategorier.

Alt matematik på hjemmesiden er gratis.


Skriv en kommentar

Matemaslik

20120419-111316.jpg

Matemaslik er et matematikspil til iPad der omhandler de fire regnearter, basal tiltrækningen og 10-talsystemet. Spillet er meget børnevenligt og pædagogisk, og opgaven er at give en række personer på skærmen “sukkershok” ved at fodre dem med slik.

Spillet tiltaler både de matematisk-tænkende men også dem, der lærer bedst gennem auditive eller visuelle virkemidler, da alle opgaver fortælles med dansk tale samt det er muligt manuelt at flytte rundt på slikket på skærmen.

www.matemaslik.dk

Matemaslik er gratis at hente i AppStore, men det er muligt for 12 kr. at tilkøbe yderligere opgaver inde i spillet.