IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


3 kommentarer

IntoWords – få CD-Ord på iPad

20120918-221043.jpg

Mikroværkstedet, der står bag CD-Ord, sendte fornylig deres oplæsningsværktøj til iPad på markedet. Programmet hedder IntoWords og er et personligt og intuitivt læse- og skriveværktøj for alle, der ønsker oplæsning af tekster eller skrivehjælp i form af relevante ordforslag på dansk og engelsk.

Mikroværkstedet har valgt at gøre programmet gratis at hente samt at gøre det gratis at bruge nogle måneder frem. IntoWords til iPad er gratis frem til 1. april 2013.

Vær opmærksom på, at IntoWords iPad kræver iPad 2, eller nyere.

Hent IntoWords i AppStore

20120919-093845.jpg

Reklamer


Skriv en kommentar

AppWriter

20120830-072137.jpg
AppWriter er en teksteditor til iPad, som giver ordblinde de nødvendige værktøjer til at læse og skrive tekst på dansk. Desuden har AppWriter integreret oplæsning og ordforslag.

Den naturlige stemme sikrer en høj kvalitet i oplæsningen, og alle menuer og knapper i AppWriter læses op. Desuden bliver ordene markeret under oplæsning.

Vælg mellem at:
– Læse fra markøren
– Læse markeret tekst
– Læse sætning for sætning
– Få oplæsning under skrivning
– Justere hastigheden

AppWriter giver kontekstbaserede ordforslag. Det betyder at det kun er de ord, der passer ind i sammenhængen, som foreslås i skriveprocessen. Ordforslag hjælper med at danne ord og sætninger, og hjælper med at producere tekst af høj kvalitet samtidig med at reducere den tid, det tager at skrive en tekst. Ordforslagene foreslås i en ordliste, hvor det også er muligt at høre de enkelte ord, før de overføres til teksten. Ordforslagene i AppWriter Dansk er baseret på flere end 300.000 ord.

Optical Character Recognition (OCR) teknologi i AppWriter gør tekstdokumenter eller billeder tilgængelige på iPad’en. Man kan redigere videre i teksten eller få den læst op, og ordene markeres under oplæsningen. Med AppWriter OCR er det nemt at få en fotokopi eller et billede omsat til tekst, der kan blive læst op på en iPad. AppWriter OCR skal tilkøbes inde i programmet og fungerer IKKE på iPad1 og iPad2.

Dyslexie-fonten er en anden feature i AppWriter. Fonten ordblindemulighed for at adskille de forskellige bogstaver, hvilket reducerer antallet af læsefejl, og gør det generelt nemmere og hurtigere at læse en tekst.

Dokumenter oprettet i AppWriter kan sendes som email, kopieres til udklipsholderen eller uploades til Google Docs eller Dropbox. Dokumenter kan også importeres via Google Docs eller den indbyggede “Åbn i”-funktion.

Der er ikke behov for netværksadgang eller 3G-adgang. Alle værktøjerne kører og afvikles direkte på iPad’en.

AppWriter koster 59 kr. i AppStore.

20120830-080852.jpg


Skriv en kommentar

Tekst-til-tale på iPad


Det er muligt at få læst tekst op på iPad eller iPhone fra en webside, noter, tekstfiler, eBøger osv. Men for at det kan lade sig gøre, skal funktionen aktiveres.

Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > Læs det valgte op > Aktiver Læs det valgte op ved at flytte knappen til højre så den bliver blå.

20120602-150819.jpg

Men hvordan virker det?
Tryk og hold på et ordt, indtil værktøjslinien kommer op.
For et enkelt ord tryk på “Læs op”, for alle ord trykkes først på “Vælg alt” efterfulgt af “Læs op”. For en del af teksten trækkes i de blå prikker i hver ende af den valgte tekst, til den ønskede tekst er markeret inden der trykkes på “Læs op”.

20120602-152349.jpg
Det er muligt at pause oplæsningen undervejs, for når oplæsningen går i gang, bliver “Læs op”-knappen til en “Pause”-knap.

Med “Læs det valgte op” aktiveret, er det muligt at få læst tekst op i alle programmer, der understøtter oplæsning. Jeg vil ikke sige noget om kvaliteten af oplæsningen, men lade det være op til den enkelte at vurdere.


Skriv en kommentar

Netlydbog.dk

Netlydbog.dk virker nu på iPhone og iPad. Netlydbog.dk er bibliotekernes tjeneste for udlån og streamning af lydbøger, og det er netop blevet muligt at streame lydbøgerne direkte fra eksempelvis en iPad.

Netlydbog.dk ligner i design det for nogen kendte eReolen.dk, og i stil med eReolen.dk kommer der anmeldelser fra Litteratursiden på forsiden af netlydbog.dk. På sigt vil der på forsiden også komme små film med forfatterinterviews o.lign.

Brug Netlydbog.dk når der f.eks. skal læses højt for klassen eller der skal læses højt for ungerne derhjemme 🙂


Skriv en kommentar

Qwiki – grafisk flot informationssøgning

20120412-203455.jpg

Qwiki.com er en app/hjemmeside, der ud fra et søgeord, som du bestemmer, kan sammensætte billeder, tekster og speak i et flot diasshow. Søgeordet kan være et sted, et emne, en person. Speaken er på engelsk, ligesom der er engelske undertekster.

Qwiki er en hel ny måde at formidle informationer på. Qwiki benytter sig af opslag (primært i wikipedia) når man søger, men præsenterer så søgeresultatet ved at oplæse den givne artikel mens der vises billeder og grafer til indholdet. Der vises hele tiden lignende resultater ligesom det er let at hoppe rundt i den givne information og det hele er meget grafisk og lækkert.

Qwiki er gratis i AppStore, men kan også benyttes på computeren på qwiki.com

20120412-205651.jpg


Skriv en kommentar

LæsBøgerOnline.dk

20120405-194628.jpg

Her er et lille påskeæg 🙂

LæsBøgerOnline.dk finder du nogle danske bogtitler ganske gratis og som webstedets navn antyder, kan bøgerne læses online. Bag læsbøgeronline.dk står familieforlaget.dk.

LæsBøgerOnline.dk fokuserer primært på bøger til indskolingen, dvs bøger med LIX 4-6, 6-8 og 8-12. Bøgernes tekster og illustrationer er af en rigtigt flot kvalitet og fungerer godt sammen, jeg savner dog, at man kunne vælge at få historierne læst op.

LæsBøgerOnline kan fint bruges på SmartBoard i klassesammenhæng som online læsebog i stort format.

God læselyst.

20120405-194456.jpg