IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Webetik – lige til at gå til

20120313-105921.jpg

Er du interesseret i dette emne, så har EMU lavet en super god samling af undervisningsaktiviteter

http://www.emu.dk/webetik/

Alle aktiviteterne er lige til at gå til, afprøvet og gennemtænkte.

På siden findes også en lang række gode små film, der kan bruges som kickstart til emnet. Se fx denne sjove film, der handler om det, man IKKE skal sige på Facebook:

Især dokumentet her http://www.emu.dk/webetik/undervisning/skole/23_aktiviteter_30_11_11.pdf er brugbart.

23 aktiviteter til at bruge fra indskoling til udskoling til forældremødet eller derhjemme. Praktiske og teoretiske aktiviteter. Gem dokumentet i dropbox, så har du det altid lige ved hånden.

Mange af øvelserne kunne med fordel bruges i klassens tid. Fx legen Websalat (ligesom frugtsalat) – brug 10 min og sæt webetik på skoleskemaet 🙂

Reklamer


Skriv en kommentar

Kildekritik – hvor får du din viden fra?

20120309-163645.jpg

Vi har alle et skrækeksempel. Om en eller flere elever, der blev sat til at bruge nettets ressurser og kom frem til noget, ja skal vi sige misvisende.
Mit eksempel er en drengegruppe, der skulle skrive om 2. Verdenskrig, og de kom frem til, at Holocaust aldrig havde fundet sted! Fordi deres primærkilde var en hjemmeside med et stærkt nationalistisk præg. Det vidste de bare ikke noget om 😉

Derfor kan det være en rigtig god idé at undervise dine elever i kildekritik for at undgå lignende situationer. På den måde lærer dine elever, at man skal tænke sig godt om, når man læser eller ser noget på nettet og at man ikke skal tro på alt, hvad man læser. Husk på, at nettet i dag er meget brugerbaseret – tænk bare på Wikipedia og div. blogs. Sider hvor man kan ytre sin mening om stort set alt.
Netop Wikipedia er en side man skal bruge noget tid på sammen med eleverne, for de bruger den i stor stil. Det er på mange måder en fin side, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over fx Apartheid i Sydafrika, men det må aldrig være ens primærkilde. Wikipedia er 100 % brugerbaseret og kan derfor svinge meget i kvalitet og sandhedsværdi. Læs evt denne artikel sammen med eleverne i din 8. eller 9. klasse om kritikken af Wikipedia.

Her er et meget fint undervisningsforløb fra EMU:

Kildekritik på internettet

Målet er, at eleverne udvikler en kritisk sans over for kilderne bag hjemmesiderne. Det er vigtigt at eleverne gør sig klart, hvilket budskab en hjemmeside forsøger at formidle.

Eleverne skal lære, at forfatternes hensigter med at lave en hjemmeside kan være forskellige, og at nettet dermed kan give et skævt billede af emnet.

Undervisningsforløbet 10 websider
Med dette undervisningsforløb arbejder eleverne med et fælles valgt emne på internettet. Ud fra brainstorm findes stikord om emnet, og eleverne søger i grupper efter websites med informationer om deres stikord.

Eleverne samler 10 websites og finder ud af, hvem der står bag websitet. Eleverne vurderer herefter afsenderen – både i forhold til troværdighed og holdning til emnet. Efter en klassefremlæggelse, hvor der også udarbejdes diagrammer over kilderne, arbejder eleverne videre i grupper med deres troværdige kilder og udarbejder en lille opgave, som fremlægges i klassen.

Anmeldelse af hjemmesider
Eleverne kan også hver dag bringe en anmeldelse af en ny hjemmeside. Vurder hjemmesiderne ud fra kriterierne:

Hvem henvender siden sig til?
Indhold – er oplysningerne objektive, korrekte og aktuelle?
Troværdighed, fx hvem står bag websiden: Firma, offentlig institution, privat person, interesseorganisation.
Er der mulighed for at komme i kontakt med udgiveren?
Brugervenlighed: navigation, læsbarhed, skrifttyper og typografier
Design: farver, billeder og grafik
Anmeld siden med op til fem snabel-a’er (@@@@@)