IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

YouTube i baggrunden på iPhone og iPad

20120908-202152.jpg

Ønsker du nogle gange, at du kunne høre musik fra YouTube og samtidig arbejde på din iPad eller iPhone?
Jeg har ihvertfald ønsket det længe, og i går viste en af mine dygtige elever mig, at det sørme er muligt 🙂

Her er, hvad du skal gøre:

Gå ind på youTube og vælg det, du vil høre.
Tryk på hjemmeknappen og forlad dermed YouTube – lyden vil stoppe nu.
Tryk nu to gange hurtigt på hjemmeknappen og dermed får du multitaskinglinjen frem – lad din finger glide fra venstre mod højre, så du får lydkontrollen frem (se billede nedenfor), tryk på play og nu vil YouTube (lyden) begynde igen og du kan nyde din favoritkunstner, mens du tjekker mails eller hvad du nu har gang i.

Smart ikke?

20120908-145645.jpg


Skriv en kommentar

Det koster en iPad opladning

Electric Power Reseach Institute i USA har undersøgt, hvad det koster at oplade en iPad eller iPhone. Og det er åbenbart ikke så dyrt som frygtet.

En iPad, der oplades hver anden dag vil bruge mindre end 12 kWh om året, hvilket i danske kroner og ører svarer til omkring 27 kroner. En iPhone 3G brugte i undersøgelsen 2.2 kWh årligt eller ca. 5 kr.

Forleden skrev jeg i et indlæg om en iphones batterilevetid, at jeg var nødt til at lade den op hver dag. Overraskende at det åbenbart kun koster mig ca 10 kr. om året at lade den op 😊

Til sammenligning bruger et plasma-tv på 42 tommer 358 kWh (ca. 800 kr.) om året og en bærbar PC 72.3 kWh (ca.160 kr.) 💰

Undersøgelsen peger på at elforbruget derfor har mulighed for at ændre sig drastisk – alt efter hvordan forbrugerne vælger at bruge deres elektroniske produkter derhjemme. Vælger man for eksempel at surfe på nettet på sin iPad istedet for desktopcomputeren, eller at spille på sin iPhone istedet for på et konsolsystem, der er koblet på fladskærmen, kan man som forbruger sætte sit elforbrug ned – til gavn for både pengepungen og miljøet. Men bruger man sine iDevices sammen med sine øvrige gadgets, vil strømforbruget naturligvis bare stige.

Kilde: MacZonen.dk

 


Skriv en kommentar

Vokaljagt

20120507-092450.jpg
Du kender billedet, du kender ordet, men hvad er det for en vokal der mangler?
Vokaljagt giver både mindre og mellemstore skolebørn mulighed for at lære vokaler på en ny måde.

Ikke flere kedelige kopier eller trætte bøger hvor man side op og side ned skal skrive a,e,å,ø etc. etc.

Nu får du mulighed for at lære om vokalerne på en ny og sjov måde gennem spil.
Niveauerne går lige fra to bogstaver og én manglende vokal op til uendelige bogstaver. På den måde er du sikret hele tiden at ramme det rigtige niveau. Vokaljagt kommer med 5 niveauer.

Vokaljagt er gratis i AppStore


Skriv en kommentar

Lav mapper til dine apps

iPad 2 folders

Måske er dette trick alment kendt, men her kommer en kort vejledning til hvordan man laver mapper på iPad/iPhone alligevel 🙂

– Tryk på en app og bliv ved til app’en begynder at “danse”
– Træk en app hen ovenpå en anden app, du ønsker skal være i samme mappe
– Mapper får automatisk et navn, men det er selvfølgelig muligt at omdøbe mapperne
– Træk flere apps ind i mappen hvis der er ønske om det
– For at lave flere mapper, gentages processen
– Tryk på “Home-knappen” når du er færdig

Jeg bruger det rigtig meget for at holde styr på mine 300+ apps….


Skriv en kommentar

iPad’en kan bruges i mange undervisningssituationer

20120302-193450.jpg

Jeg ved godt, at det kun er lærerne på skolen der har fået udleveret en iPad, men formentlig er det kun et spørgsmål om tid, inden en eller flere klasser også får iPads. Rygtet siger, at visse højtplacerede personer i kommunen arbejder på, at alle kommunens skoleelever skal have en iPad udleveret.

I min uendelige søgning på nettet er jeg faldet over en rigtig god side, der oplister hvilke apps til iPad, som er gode at bruge i forskellige undervisningssituationer. Listerne er lavet ud fra specifikke læringsmål, der promoverer kritisk tænkning, kreativitet, samarbejde og med eleven i centrum.

Eksempler herpå er hvis eleverne skal lave præsentationer, hvis de skal lave en blog (f.eks. som denne du læser lige nu) eller hvis de skal optage og redigere video (se billede længere nede).

Til hver enkelt af de udvalgte apps er der tilknyttet en kommentar om hvorfor netop denne app anbefales, de forskellige apps vurderes for hvor brugbare de er samt hvor nemme de er at gå til, og der er direkte link til AppStore for hver enkelt app.

Listerne virker meget brugbare og jeg glæder mig til vi kan komme igang med at bruge dem ude i klasserne.

http://edtechteacher.org/index.php/teaching-technology/mobile-technology-apps/ipad-as

20120302-194059.jpg


Skriv en kommentar

Pesten – lær historie med iPad

20120227-163633.jpg

I dette spil om pesten, rejser du tilbage til Firenze i det 14. århundrede. En fascinerende by fuld af overraskelser og mærkelige eksistenser, der er blevet ramt af en mystisk sygdom, som kun få er begyndt at forstå omfanget af.

Din mor er blevet syg, og det er op til dig at sikre hendes overlevelse. Udforsk byen, tal med indbyggerne og find ud af hvordan du kan forhindre, at din mor får det værre. Samtidig skal du passe på ikke selv at blive syg. Lær om historien på egen hånd og oplev vores fortid!

Spillet er nemt at gå til og lærerigt for eleverne. Det egner sig til 5.-6.klasse og op. 🙂

Første bane i spillet er gratis mens det fulde spil koster 42 kr
http://itunes.apple.com/dk/app/playing-history-pesten/id484012520?mt=8

Se billeder fra spilet nedenfor
Læs resten


Skriv en kommentar

AppAdvice – gode tips til apps


Hvis du vil være opdateret om alle de sidste nye apps til iOS, og hvis du samtidig ønsker hjælp til at orientere dig i mængden af apps og vælge de allerbedste, så er AppAdvice lige noget for dig.

AppAdvice holder dig opdateret med apps der kommer på markedet, men de fortæller også, når apps falder i pris eller bliver helt gratis i en periode – det kan godt betale sig at følge med på den front, hvis man er til apps.

AppAdvice tester rigtig mange apps – hvis ikke alle! hvorefter de arrangerer dem i genrer.
Under hver genre er der en liste over andre apps inden for samme snævre genre, arrangeret efter hvor gode AppAdvice mener de er. Det bruger jeg meget som inspiration 🙂

Alt i alt en meget brugbar app/hjemmeside.

Appen koster 12 kr. i AppStore
http://itunes.apple.com/dk/app/appadvice/id364906378?mt=8

På nettet er den gratis
http://appadvice.com