IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Face Switch

Face Switch er en sjov lille app, der gør det muligt at overføre f.eks øjne, hår og/eller skæg fra et billede til et andet.

Med købeudgaven til 7 kr. er det muligt at bruge billeder fra kamerarullen, og der er meget sjov i at overføre bedstefars velvoksne øjenbryn til den kiksede tante eller fætterens røde hår til kusinen osv osv.

Face Switch koster 7 kr i AppStore

 

Reklamer


Skriv en kommentar

Børnequiz

20120603-181428.jpg

Børnequiz er en rigtig sjov app for de 7-13 årige (men min søn på 5 ku’ sagtens være med)
Fyldt med mange gode og sjove spørgsmål, som man på tid skal svare på. Man kan spille mod hinanden.

Du og dit barn kan få 400 spørgsmål i kategorier som Almen viden, Geografi, Historie, Litteratur, Musik, Sport og Fritid, Natur og Biologi, Teknik, Naturvidenskab, Ord og Sprog, Kunst og Kultur, Gastronomi, Samfund, Politik, Erhverv, Arkitektur, Design og Mode, Mennesket, Religion, Kultur og Tradition, TV og Radio, Sladder, samt Rejser og Ferie.

Kan med fordel bruges i undervisningen – alle børn elsker at quizze.

Appen koster 24 kr i AppStore


Skriv en kommentar

Spion på nettet

20120410-204621.jpg

Hvis man i tilfælde af usigelig kedsomhed har opbrugt samtlige andre muligheder på nettet, er her en lille side med stort potentiale.

Trafikstyrelsen nemlig har valgt at offentliggøre samtlige synsrapporter siden 2005.

Ved hjælp af din bils registreringsnummer kan du se hvor den er blevet synet, hvad der har været galt med den, og hvor langt den har kørt. Kan du huske din forrige bils nummerplade, kan du også se om den stadig kører rundt – og hvorhenne.

Du kan naturligvis også tjekke om naboens nye Mercedes i virkeligheden er en udkørt taxa, eller hvor langt dronningens private bil har kørt.

Trafikstyrelsen


Skriv en kommentar

Shapecollage.com

20120405-122622.jpg

Er du en kreativ sjæl? Og kan du gode lide at arbejde kreativt med dine fotos?

Så prøv den her hjemmeside

Shapecollage.com er en hjemmeside, der gør det muligt at lave dine fotos om til en flot kollage.

Brug det selv eller brug det i undervisningen.

God fornøjelse 🙂

20120405-122839.jpg


Skriv en kommentar

Online Comic Books – PIXTON

20120330-190228.jpg

Dette program er rigtig nemt at bruge og eleverne synes det er sjovt.
Programmet bruges til at lave tegneserier med og fantasien er i højsædet.
Hvordan skal baggrunden være? Hvad skal min ‘stribe’ handle om? Hvordan ser min karakter ud? Alt dette bestemmer eleven helt selv – og dét er sjovt 🙂

Programmet er utrolig intuitivt. Man logger på med sin Facebook konto og så er man igang.

Jeg brugte programmet i en engelsktime, hvor tegneserien selvfølgelig skulle være på engelsk. Men man kan bruge det i mange fag.
Tegneserien er jo en genre, der er til at overskue – så for den svage elev er der endelig et pusterum her i forhold til fx længde.
For den dygtige kan man have fokus på sprog og for humoristen kan fokus være “punch lines”.

Man kunne forestille sig at bruge det i dansk i udskolingen og læse et udvalg af Wulfmorgenthalers striber – hvorfor er det sjovt/ikke sjovt? Hvad bruges humor til? Og kan eleverne selv formidle et budskab humoristisk?

Jeg brugte en dobbeltlektion på det og det var nok, men så havde jeg også sat mig nd i programmet hjemmefra. Og teknikken virkede 🙂
Jeg loggede selv på og brugte boardet, og mens eleverne loggede på, viste jeg kort, hvordan man logger ind og kreerer en ny tegneserie. Og så var de i gang.
Eleverne arbejdede meget koncentreret og var dybt engagerede.

Hvis du vil lære lidt mere om, hvordan og hvorledes, så brug LærITs fine vejledning

En anbefaling af Pixton her fra 🙂