IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Ændre søgeprogram i Safari

20120825-210650.jpg

Vidste du, at det er muligt at skifte mellem tre søgetjenester, Google, Yahoo! og Bing i Safari på iPad’en?

Jeg vil selv have svært ved at skifte væk fra at bruge Google som søgetjeneste på min iPad og over til en anden tjeneste, fordi jeg har vænnet mig til deres brugerflade m.m. gennem mange års brug. Men derfor skal du selvfølgelig ikke snydes for at få at vide, hvordan man gør:

20120825-211720.jpg

– Tryk på Indstillinger

– Klik på Safari i højre spalte


– Tryk på Søgeprogram

– Vælg det ønskede søgeprogram

20120825-212618.jpg

Næste gang du søger i Safari, er det nu med det valgte søgeprogram.


Skriv en kommentar

Google Chrome til iPad

Google Chrome er en af de mest populære browsere på PC og bla. kendt for sin hurtighed og enkelthed, men Internet Explorer er stadig den mest brugte browser. Chrome vinder dog hele tiden markedsandele og andelen vokser hurtigt.
På ipad/iPhone er det (selvfølgelig) Safari, der er den mest brugte. Men nu er Google Chrome kommet til iPad (iOS), og hvis de gode ting ved browseren kan overføres til iPad, så er jeg på.
Med Google Chrome er det muligt at nyde godt af Google-konto tjenesterne og synkronisering af data på tværs af flere enheder, der er registreret under samme konto.
Google Chrome er gratis og kan hentes i AppStore


Skriv en kommentar

Google Drive til iPad

 

Nu er Google Drive udkommet til iPad og app'en kan hentes gratis i AppStore.

Google Drive giver adgang til Google Dokumenter og gør det muligt at se/redigere dokumenter, der ligger i dit personlige drev i skyen.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Google Drive, hvori jeg bl.a. kalder Google Drive for en potentiel Dropbox-dræber. Om det holder stik må tiden vise, men det der vil gøre Google Drive interessant for mange er, at der følger hele 5 GB plads med mod de 2 GB hos Dropbox.

 

 


1 kommentar

Synkroniser din iPad med Google Calendar

20120306-215241.jpg

Jeg bruger min kalender meget på min iPad, og for at udnytte dens fulde potentiale, har jeg sat den op til automatisk at synkronisere med min Google Kalender. Dvs. jeg kan tilgå min kalender på både min computer, min iPhone og min iPad.

Jeg vil gerne dele min fremgangsmåde med jer, derfor har jeg lavet denne lille guide.

Sæt din iPad op til at synkronisere med Google
– Klik på Indstillinger på din iPads startskærm
– Tryk på E-post, kontakter, kalendere
– Tryk derefter på Tilføj konto
– Vælg Microsoft Exchange
– Indtast dine Google mail oplysninger
– Ved feltet Email, skriver du din fulde Google konto email adresse (altså den mail adresse du
benytter til at logge ind i din google konto).
– Spring domain feltet over
– Skriv din fulde Google konto email adresse i Brugernavn samt din adgangskode i feltet Adgangskode.
– Skriv f.eks GMail Exchange i Beskrivelses-feltet
– I toppen trykker du nu på knappen ”Næste”. Hvis den siger “Kan ikke verificere certifikat”, så tryk fortryd.
– Nu har du fået et felt mere kaldt Server. Her indtaster du ”m.google.com”.
– Tryk nu på ”Næste” igen.
– Vælg den Google kalender du vil synkronisere med din iPad.

Nu vil den pågældende kalender automatisk blive synkroniseret – på tværs af PC, iPhone og iPad.

20120306-221344.jpg
Grunden til at jeg til min Gmail, der som bekendt bliver udbudt af Google, vælger konkurrenten Microsoft Exchange er, at så bliver jeg adviseret i samme sekund mailen rammer min inbox og ikke skal vente en halv til en hel time, inden der hentes mails igen, som ellers er standard for de andre valgmuligheder på iPad’en.


Skriv en kommentar

Google holder godt øje med dig – men det er muligt at begrænse overvågningen

20120301-215151.jpg

Google har ændret i deres brugervilkår for dels at gøre det mere enkelt, men også for bedre at kunne målrette de personlige annoncer endnu bedre. Annoncer er det Google lever af, og der er mange penge i at sælge annoncer, der er personligt tilrettede. Google har i mange år indsamlet oplysninger om deres brugere, dvs, bl.a. hvad søger vi efter, men nu vil Google registrere mere om vores færden på nettet uden vores samtykke. Og uden chance for at slippe ud af det igen.

Der er dog en lille mulighed for at begrænse registreringen lidt.

Hvis du vil holde Google fra at kombinere din weboversigt med de data, Google indsamler om dig i sine andre produkter, så skal du ind i din Google konto. Her har du mulighed for at forhindre Google i at bruge oplysningerne om din færden ved at fjerne alle elementer fra din såkaldte weboversigt på din Google konto og forhindre weboversigten i at registrere din færden fremover.

Sådan gør du:
– Gå til https://www.google.com/history (her er det nemmest, hvis du IKKE er logget ind på din Googlekonto)
– Log in
– Klik på ‘fjern hele weboversigten’, hvis den er slået til. (Eller klik på nej tak, hvis den er slået fra).
– Klik på ‘ok

Nu bliver oplysningerne om din færden og dine søgeresultater ikke brugt af Google på søgegigantens andre sider som YouTube og Google+, men du skal være opmærksom på, at de stadig bliver indsamlet og gemt af Google.

Googles skridt er blevet kritiseret bredt ikke bare af forbrugerorganisationer, men også af lovgivere i USA, amerikanske justitsministre i adskillige delstater, europæiske lovgivere og datatilsyn, tekniske eksperter og forbrugerorganisationer. I Japan og Sydkorea er regeringerne i gang med at undersøge, om Google bryder landenes datasikkerhedslovgivning, mens direktøren for det franske datatilsyn, CNIL, i denne uge på vegne af EU’s samlede datatilsyn har sagt, at Googles nye vilkår strider mod EUs databeskyttelseslovgivning.

Hvad der sker med sagen i den nærmeste fremtid er svært at vurdere, men der er ingen tvivl om, at Google er kommet i meget alvorlig modvind.