IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Google Drive til iPad

 

Nu er Google Drive udkommet til iPad og app'en kan hentes gratis i AppStore.

Google Drive giver adgang til Google Dokumenter og gør det muligt at se/redigere dokumenter, der ligger i dit personlige drev i skyen.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Google Drive, hvori jeg bl.a. kalder Google Drive for en potentiel Dropbox-dræber. Om det holder stik må tiden vise, men det der vil gøre Google Drive interessant for mange er, at der følger hele 5 GB plads med mod de 2 GB hos Dropbox.

 

 


Skriv en kommentar

CloudOn – Officepakken på din iPad

20120607-220305.jpg

Nu er der kommet en ny app, der giver iPad-brugerne adgang til en fuld version af Microsoft Office. Der er ikke tale om den officielle Office-app til iPad, som ifølge rygterne er på vej, men i stedet er det en gratis app ved navn CloudOn, der giver adgang til en online-udgave af Microsoft Office.

CloudOn-appen giver dig adgang til en fuld version af Word, men dog med den forskel, at programmet afvikles fra internettet. Det vil sige, at hele programmet ikke er gemt på din iPad, og derfor er du i sagens natur afhængig af at være i nærheden af en internetforbindelse for at kunne bruge app’en. Har du brug for at åbne og gemme dokumenter, sker det via Dropbox, Google Drive eller Box.

Det der gør CloudOn smart er, at det nu er muligt at redigere i Office-dokumenter, der allerede er i f.eks. Dropbox, samt at oprette nye Word, Excel eller PowerPoint dokumenter. Dvs jeg behøver ikke længere gå den tunge vej til den gamle PC for gøre dette.

App’en fungerer fint, men det er vigtigt at være opmærksom på, at CloudOn er en iPad-tilpasset udgave af pc-versionen af Office, og derfor er den også oprindeligt designet til at blive brugt med tastatur og en mus – og altså ikke med en berøringsfølsom skærm. Det giver nogle lidt andre arbejdsgange end dem du er vant til på en iPad, men det er et spørgsmål om tilvænning.

Skal du arbejde i længere tid med at skrive tekster eller lave regneark, er Pages, Keynote og Numbers til iPad fra Apples egen kontorpakke iWork uden tvivl stadigvæk at foretrække. Til gengæld koster Pages og Number hver især 59 kroner i AppStore, mens CloudOn er gratis.

CloudOn kan hentes i AppStore.

20120607-221808.jpg


Skriv en kommentar

Google Drive


Google Drive er en direkte konkurrent til Dropbox.

Mange, inklusiv undertegnede, bruger Dropbox jævnligt til at gemme dokumenter m.m. på, og vha Dropbox kan jeg tilgå disse filer fra iPad, iPhone eller PC osv. Kort sagt, det er en integreret del af min arbejdsproces på diverse platforme.

Men nu kommer Google med en decideret Dropbox-dræber. Om det kommer til at gå så vidt må tiden vise. Med Google Drive kan du –ligesom med Dropbox – installere et lille program, der går ind og lægger sig som et almindeligt drev på din computer.Men filerne i drevet ligger ikke lokalt på din harddisk, men i stedet oppe i ”skyen” på Googles servere, der er spredt over hele verden i flere backup-kopier. Dermed er du sikker på, at dine data ikke går tabt, selvom en enkelt server går ned. Google lover således 99.9 procents ”oppetid”, altså at der kun vil være 0.1 procent af tiden, hvor en server for eksempel skal vedligeholdes.

Google Drive kan det samme som Dropbox og andre konkurrenter som Microsoft SkyDrive, men har dog en enkelt feature, der er ret interessant. Google Drive kan nemlig analysere dine indscannede dokumenter, som f.eks. de PDF’er, du gemmer på Google Drive, sådan at du kan søge i dem. Du kan altså søge efter et bestemt emneord i dit Google Drive, uanset, om der er tale om et Word-dokument eller et indscannet billede af et dokument.

Derudover leverer Google Drive de ting, som man også finder hos konkurrenterne. Ligesom med Microsofts SkyDrive og mailtjenesten Hotmail, kan du nu vedhæfte filer til emails i Gmail direkte fra dit Google Drive-drev.

Og så kan man hente Google Drive-apps til både sin laptop, sin tablet og sin smartphone. Foreløbig understøtter Google dog kun sit eget Android-system, men der skulle være apps til iPhone og iPad på vej.


Googles produkter plejer at være gratis, men det er Google Drive ikke helt. Dropbox har som udgangspunkt 2GB gratis plads, mens Google Drive har 5GB. Udvidelser for begge tjenester koster penge.

Google Drive