IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Apps er blevet dyrere i AppStore

Apple har hævet priserne på apps i AppStore. De apps der før kostede 6 kr. koster nu 7 kr, mens de apps der tidligere kostede henholdsvis 12 og 18 kr, nu koster 13 og 19 kr. osv osv.

Rundt om på nettet spekuleres der i, at grunden til prisstigningerne formentlig skal findes i den stigende dollarkurs, samt et regnskab fra Apple, der var knap så godt som forventet.

Reklamer


Skriv en kommentar

Lån bøger på iPad


Det er muligt at låne bøger direkte på din iPad, hvilket er ret smart.For at komme igang med at låne og læse, skal du gøre følgende:

– Sørg for du har en pinkode fra dit bibliotek. Hvis du ikke allerede har en, skal du desværre op fra sofaen og ned på det lokale bibliotek.
– Installer “Bluefire Reader” fra Appstore.
– Lav et “Adobe ID
– Nu kan du låne bøger på ereolen.dk

På ereolen.dk findes videoguides hvis det skulle være nødvendigt.

Låneregler på ereolen.dk:
– Der kan max. lånes 5 bøger pr. md.
– Bogen lånes i 30 dage hvorefter den automatisk slettes fra iPad’en.
– Genlån kan finde sted fra 1 uge før, at lånet af ebogen udløber og senest 1 døgn efter lånets udløb.
– Et genlån vil tælle som et nyt lån i forhold til det loft, dit bibliotek har sat. Det betyder, du skal have mindst 1 lån tilbage for at kunne genlåne en e-bog.
– Genlåner du ikke ebogen, kan du først låne bogen igen 90 dage efter det oprindelige låns udløb.

Tillæg/tanker fra en dansklærer
Det jeg har gjort på min iPad er, at jeg har lånt lidt forskelligt i forskellige genrer og så har jeg i sinde at låne den ud til forskellige elever.
På den måde er det min hensigt eller min ambition at inspirere mine elever til at læse mere. At vise dem at det at læse er mange ting og at det måske virker mere motiverende, når det foregår i et nyt medie.

Noget andet jeg har bemærket er at der er rigtig mange undervisnings/didaktiske/pædagogiske/skolerelaterede bøger, man kan låne her 🙂