IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

VIP-mails

20121015-091651.jpg

Med iOS 6 er der kommet mange nye funktioner til iPad/iPhone. En af de nye funktioner er muligheden for VIP-mails, der er mails fra kontakter, som er markeret som VIP’s. De bliver markeret med en stjerne i Mail-boksen, så de skiller sig mere ud fra resten.

Der er mindst 2 måder at tilføje kontakter mm. til VIP-maillisten.

Metode 1:

– åbn en mail fra den kontakt du ønsker skal være VIP
– tap på afsenderens navn (eller mailadresse)
– tryk på Føj til VIP

20121015-093057.jpg

Metode 2:

– åbn mailboksen
– hvis du ikke allerede er helt ude i “roden”, der hvor du kan se alle dine indbakker over mailkonti du har tilføjet på enheden, så er det nu du skal komme derud 🙂

20121018-204528.jpg
– tryk på den blå pil ud for VIP

20121018-204745.jpg
– tryk på Tilføj VIP

20121018-204914.jpg
– vælg de kontakter du ønsker at tilføje VIP-listen

Slut!


Skriv en kommentar

Download PDF-filer til iBooks

20121011-215442.jpg

Den af Apple udviklede iBooks er gratis at installere og understøtter PDF-formatet. Når du downloader og læser en PDF-fil i en browser som f.eks. Safari, kan du også overføre PDF-filen til biblioteket for at læse i iBooks når som helst, hvor som helst.

20121011-215912.jpg
Et eksempel på en PDF til download er f.eks “iPad brugerhåndbog

For at åbne PDF-filen i iBooks skal du
– først trykke på linket og åbne det i en browser
– trykke på skærmen og
– trykke på “Åbn i iBooks” knappen øverst (se billede nedenfor)

Nu åbnes PDF-filen i iBooks og vil automatisk blive føjet til iBooks-biblioteket.

20121011-232312.jpg


Skriv en kommentar

MyScript Memo

20121006-202401.jpg

Forleden dag blev jeg anbefalet at prøve notetagnings-app'en MyScript Memo. Ikke fordi det er den flotteste, bedste eller billigste (Memo er dog gratis) notetagnings-app, men for dens mulighed for skrift-genkendelse.

Dvs at du kan skrive med din finger eller en pen, trykke på et par knapper, og vupti, dine kragetæer er omdannet til digital tekst. Det er smart. Og det virker rigtig godt.

20121006-202502.jpg

Når teksten er omdannet, kan den nemt kopieres, sendes med SMS eller mailes. Den skrevne tekst, eller måske har du lavet en lille tegning, kan selvfølgelig også gemmes som billede, hvis du ønsker det. Billeder kan også sættes ind direkte fra kameraet eller kamerarullen.

Læs AppAdvice' test af MyScript Memo her.

MyScript Memo er som nævnt ikke den flotteste eller den bedste til jobbet, men tekstgenkendelsen trækker op. Og hvis du ikke ønsker at blive overvældet af udvalget af funktioner og muligheder, så er MyScript Memo rigtig god til prisen. Nå ja, den er jo gratis….

MyScript Memo kan hentes i AppStore.

 


1 kommentar

Jasmine – en lækker YouTube-app


Med iOS 6 forsvandt YouTube som app på iPad og iPhone. Google var hurtige til at udsende en YouTube-app til iPhone, men desværre ikke en dedikeret iPad-app.

Det er der så andre der har gjort, blandt andet er Jasmine sendt på banen. Jasmine er en YouTube-app til både iPad og iPhone, og den virker ved første øjekast meget lækker og overskuelig.
20121002-175216.jpg

Lidt om app’en
– Der er en god søgefunktion
– Det er muligt at lave Favoritlister, Playlister og abonnere på kanaler
– Videoer starter altid hvor du sidst forlod dem
– Den optimale videokvalitet for din internetforbindelse vælges automatisk (kan sættes til at spørge hver gang i indstillinger)
– Frem- og tilbage-knapperne kan indstilles til at springe 30 sekunder i videoen eller til at skifte mellem videoer
– Lyd fortsætter med at spille når Jasmine forlades (kan slås fra i indstillinger)
– Nattilstand kan (de-)aktiveres med et trippeltryk i toppen af app’en (se nedenfor)
– “Parental Controls” kan tilkøbes

Jasmine er gratis i AppStore. Hent den før din nabo 🙂

20121002-175835.jpg


11 kommentarer

Forenklet adgang – til dig, der låner din iPad ud

20120921-151757.jpg

Forenklet adgang til iPad er en ny feature i det netop udsendte iOS6, og jeg finder det rigtig smart at bruge for lærere, der f.eks. låner sin iPad ud til elever en gang imellem..

I modsætning til computere, understøtter iPads ikke flere konti fra en enkelt enhed eller en begrænset gæstekonto. Så når du låner nogen din iPad, en elev f.eks., giver du eleven fuld adgang til alt dit personlige indhold som beskeder, e-mails, adressebog, etc.

Det vil sige, indtil nu.
Læs resten