IT i skolen

En blog om it, læring, didaktik og uddannelse


Skriv en kommentar

Samfundsfag udskoling

20121104-080829.jpg

Hvis du vil bevidstgøre dine store elever omkring handel og varer – hvor kommer tingene fra og hvem laver dem? Så gå ind på denglobalehandelsplads.dk

Find materialer og opgaver om international handel og dens betydning for rige og fattige lande på Den Globale Handelsplads.

Materialerne svarer til kravene på forskellige uddannelsestrin fra 8. klasse og til højniveau i STX, HHX og HTX.

De er lette at bruge og at tilpasse ønsker og behov.

Det ser rigtigt spændende ud – omend på et fagligt højt niveau. Så det er til de ældste klasser.

Den Globale Handelsplads er oprettet af de danske fairtradebyer med Haderslev Kommune som primus motor. Indholdet udvikles i høj grad af lærere i folkeskolen og ungdomsuddannelserne på frivillig basis. Vi har også fået spændende input og hjælp fra mange andre sider, bl.a. Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut. Den Globale Handelsplads er sponseret af Danida.

Reklamer


Skriv en kommentar

GoCook – en madlavningsapp (til børn og voksne)

20121028-205550.jpg

Underviser du i hjemkundskab? Kan dine børn lide at lave mad? Eller mangler du selv et par fif, der ikke skriger NOMA og gourmet?

Så skulle du ta at prøve FDBs nye madlavningsapp GoCook
App’en indeholder over 100 overskuelige trin-for-trin opskrifter med fotoillustrationer, der er mulighed for at tilpasse opskrifterne til to, fire eller seks personer, og så er der køkkenure, som holder styr på tiden under madlavningen.

Derudover er der masser af film i app’en. Der er metodefilm med tricks fra professionelle kokke, der eksempelvis viser, hvordan man egentlig skal skære et løg og hvordan man woksteger. Og så er der mere udførlige film med nogle af de mest almindelige basisopskrifter såsom grøntsagssuppe, lasagne og rørt dej.

Den unge flotte fyr, der er med i filmen er Krogårdskolens egen Jakob fra 8.a, der kalder sig selv en madnørd og har overordentlig gode evner i et køkken.

Hvis man mangler overblik i køkkenet, kan man hente hjælp i app’ens leksikon. Her er fotos og forklaringer på alle de råvarer og redskaber, som indgår i opskrifterne.

App’en bliver lanceret som en del af FDB’s store sundhedsindsats mod børn, GoCook.

Jeg ser gode muligheder for anvendelse af smartphones og tablets i faget hjemkundskab med denne app, bare pas på, du ikke taber din iPhone ned i sovsen 🙂

Go’ fornøjelse!

App’en er gratis og kan hentes i App Store


Skriv en kommentar

iTunes U

20120920-212854.jpg

iTunes U er en gratis app, der åbner op for en hel ny måde at undervise og lære på.
Både for læreren og for eleven åbner der sig et stort univers fyldt med digitale læremidler.
Man skal forestille sig, at alt det store arbejde, der bliver udført af lærere rundt omkring på kloden, bliver delt med andre – det er iTunes U.
Flotte, inspirerende og lærerige kataloger og bøger lige til at genbruge eller læse for at blive inspireret eller klogere.

Man kan også lave sit eget undervisningsmateriale og dele det med sine elever og med alle andre, og det er nemt.

Skynd dig at hente appen i AppStore og abonnér på lige det emne, der optager dig. Jeg abonnerer på en amerikansk professor fra Washingtons emne om Creative Writing, men jeg må hellere udvide min horisont og tænker, at emnet omkring Matematik for begyndere måske var noget for mig 🙂

Eller spring ud i det og lav din egen bog i et lækkert og smukt design 🙂
For lige pt vrimler det desværre ikke med dansksprogede emner.

Hent appen her


Skriv en kommentar

Podcasts – nemt!

20120920-210818.jpg

Med den nye softwareopdatering til IOS enheder, bliver det endnu nemmere at finde podcasts, som du som lærer kan bruge i din sprogundervisning f.eks.

For hvis du har installeret IOS 6 og går ind i appstore, så minder den dig automatisk om, at du kan få nye og gratis programmer til din enhed – og det skal du svare ja til. Disse programmer er bl.a. Podcasts og iTunes U – som der kommer et indlæg om snart 🙂

Appen Podcast er en kærkommen nyhed, for i stedet for at skulle lede i iTunes, så bliver det altså ikke meget nemmere at finde lige netop det program, du søger.
Så skynd dig at opdatere!

Hent appen her


Skriv en kommentar

YouTube i baggrunden på iPhone og iPad

20120908-202152.jpg

Ønsker du nogle gange, at du kunne høre musik fra YouTube og samtidig arbejde på din iPad eller iPhone?
Jeg har ihvertfald ønsket det længe, og i går viste en af mine dygtige elever mig, at det sørme er muligt 🙂

Her er, hvad du skal gøre:

Gå ind på youTube og vælg det, du vil høre.
Tryk på hjemmeknappen og forlad dermed YouTube – lyden vil stoppe nu.
Tryk nu to gange hurtigt på hjemmeknappen og dermed får du multitaskinglinjen frem – lad din finger glide fra venstre mod højre, så du får lydkontrollen frem (se billede nedenfor), tryk på play og nu vil YouTube (lyden) begynde igen og du kan nyde din favoritkunstner, mens du tjekker mails eller hvad du nu har gang i.

Smart ikke?

20120908-145645.jpg